Virksomheden er godkendt til at producere efter EXC3, hvilket betyder, at der er behov for at have en tilknytte svejsekoordinator til at sikre, at alle processer bliver udført korrekt og at alle krav bliver udført iht. gældende lovgivning på området.
Siden Juni 2019 har Casper Berg fra Slagelse Engineering været tilknyttet KECON A/S som ekstern svejsekoordinator, og har i den forbindelse arbejdet med fortsat at sikre at virksomheden opretholder sin position som førende producent af opsvejste konstruktioner og stålaltaner til byggeri i Danmark.
KECON A/S er certificeret efter DS/EN 1090, DS/EN 3834-2 samt ISO 9001, hvilket betyder, at virksomheden både er certificeret til at producere stål til iht. de kvaliteter som er givet af udførselsklassen, men også at hele virksomhedens ledelsessystem er certificeret efter ISO 9001.
Slagelse Engineering har ligeledes været behjælpelig med recertificering af ISO 9001 i forbindelse med årlig audit ved forlængelse af certifikat i sommeren 2019.
Forløbet med at have tilknyttet en ekstern svejsekoordinator gøres ved, at konsulenten er fysisk tilstede på virksomheden en dag om ugen. På den måde sikrer man sig overblik over igangværende sager, for derved at kunne koordinere det igangværende svejsearbejde i værkstedet – både hvad angår tekniske detaljer og krav til den endelige dokumentation.
Svejsekoordinatoren sikrer blandt andet:
• Korrekt certificeret personale
• Anvendelse af korrekte svejseprocedure samt verificering af gyldighed af disse
• Sikring af korrekt NDT samt gennemgang af dette
• Gennemgang og sikring af materialecertifikater
• Udfyldelse af dokumentation
• Altid være opdateret på seneste standarder hvilken betydning eventuelle ændringer har for virksomheden.
Det er med stor glæde at KECON A/S har valgt at benytte Slagelse Engineering som fast samarbejder og vi sætter stor pris på det tiltro virksomheden viser Slagelse Engineering ved at vælge os til denne opgave.